Om mig

Mit navn er Elin Andersen og jeg er bosiddende i Odense M.
Det har altid interesseret mig, hvilke sammenhænge, der er mellem vores indre og ydre liv, og at vi prøver at forstå, hvordan vores levede liv i de små fællesskaber er forbundet med de større livssammenhænge, vi også er en del af.
Udover mit arbejdsmæssige virke indenfor uddannelsessektoren, hvor jeg er pædagogisk uddannet og har undervist på professionsuddannelser i flere år, tog jeg midt i 00´rne en masteruddannelse (MPM), hvilket gav mig mulighed for at undervise og vejlede studerende på diplomniveau med ledelsesansvar, såvel fra den offentlige, som private og frivillige sektor.
Parallelt hermed har jeg taget uddannelser indenfor kinesiologien, hvor Emotionskoden og Kropskoden er overbygninger, samt flere længerevarende uddannelsesforløb fx indenfor kropsmassage, esoterisk livsforståelse og åndsvidenskab.
Opgaven som vejleder, facilitator og dét at understøtte vores menneskelige udvikling, og opnå øget forståelse og indsigt om vigtige livsprocesser og sammenhænge i vores liv, ser jeg som en inspirerende og meningsfuld opgave at arbejde med. For yderligere info om uddannelsesbaggrund, se herunder
Jeg ser frem til at møde dig/ jer til Emotionskode senssioner (herunder Hjertemurs sessioner) og Kropskode sessioner med fysisk fremmøde eller via online sessioner.


Kropskode certificering, forår 2026
Kropskode certificeringen er godkendt i foråret 2026. For at blive certificeret, har jeg modtaget video undervisning på engelsk, svaret på diverse test´s, set KK video sessioner fra undervisers praksis, samarbejdet med studievejleder og foretaget hjemmearbejde i form af Kropskode sessioner i samarbejde med frivillige personer samt dyr og deres ejere.
Tak til alle jer, der har stillet jer til rådighed i forbindelse med dette certificeringsforløb. Det har været til stor inspiration, og forhåbentlig til gensidig inspiration og læring.


Klinisk baggrund/erfaring
Forår 2026 - Certificeringspraksis i Kropskoden/ The Body Code, et online uddannelsesforløb med undervisning og træning af 15 - 20 personer og 5 dyr m. ejer (60 sesssioner). Dette certificeringsforløb blev godkendt 27. april 2026.
Januar/ februar 2026 - Krop-Sind-Ånd messen i Brøndbyhallen med standen: "Emotionskode behandler", hvor besøgende kunne prøve en kort EM session samt lytte til mit foredrag: "Befri dine fastlåste følelser og hjertemur vha. Emotionskoden". Efterfulgt af EM sessioner i egen praksis med fysisk fremmøde eller online sessioner til d.d.
Efterår 2025 - Certificeringspraksis i Emotionskoden, et online uddannelsesforløb med undervisning og træning af 20 frivillige personer med dobbeltsessioner og 5 dyr med ejere. Flere sessioner var med fysisk fremmøde og nogle af dem med online sessioner.
1994 - 2020 - Kinesiologibehandlinger og ma-uri massage, udover officielt job indenfor uddannelsessektoren til og med januar 2026. Her har jeg udover undervisning + øvrige opgaver, vejledt og faciliteret mange mennesker gennem årene.

Uddannelse
Juni 2026 Opfølgning, Livsformål, v. Rie Jespersen, Aarhus APS
Forår 2026 Certificeringsforløb, "Kropskoden"
/ "The Body Code", online, Discover Healing.
2025 - 2027 Kosmisk bevidsthed, Åndsvidenskabens
Akademi, Aarhus
Efterår 2025 Certificeringsforløb, "The Emotions Code", online, Discover Healing.
Forår 2025 Livsformål, v. Rie Jespersen, Aarhus, APS
2013 - 2022 Esoterisk astrologi, v. Kim B. Pedersen, Nyborg Yogaskole
2009 - 2012 Esoterisk Uddannelse, Den Gyldne Cirkel, Frederiksværk
2006 - 2008 Gralsuddannelse, Den Gyldne Cirkel, Frederiksværk
2004 - 2005 Verdenstjeneruddannelse, incl. solprogram, Den Gyldne Cirkel, Frederiksværk
2006 - 2020 Fortsætteruddannelse, Kinesiologiske fora, Vejle, Odder m.fl.
1998 - 1999 Esoterisk Livsforståelse, Naturmedicinsk Klinik, Lønstrup
1994 - 1996 Kinesiologi, kropsafbalicering, Stress I, II, III, IV,
Kinesiologiskolen i Vejle
1994 - 1995 Ma-uri Romi Romi massage and Huna Philosophy,
Ma-uri Institut Centre for Polinesian Healing, Denmark
Ønskes yderligere info om min uddannelses- og arbejdsmæssige baggrund henvises
til:
https://www.linkedin.com/in/elin-andersen-7981343
Odense ved forårstide

